På svensk På norsk På finsk   Sitemap Udskriv siden

Gode råd

Her er et udsnit af gode råd fra vores Sundhedsportal, som er et tilbud for alle medarbejderne hos vores kunder. På Sundhedsportalen, er alle rådene uddybet med længere artikler.

 

Kost og sundhed

For at leve sundt og få et godt helbred er det vigtigt at spise sundt og varieret. Undersøgelser har vist at 600g (6 stk) frugt og grønt om dagen er det der skal til. Dermed mindsker du også risikoen for at udvikle kræft og hjertesygdomme samt fedme, sukkersyge og andre sygdomme.

Søvn

At sove godt om natten har stor betydning for vores sundhed og overskud. Søvn på 6-9 timer for voksenbefolkningen betragtes som normalintervallet. Mangel på søvn kan have negative effekter på immunforsvaret og modtageligheden for infektion forøges.


Rygning

Rygning er, som de fleste ved, sundhedsskadeligt og vanedannende. Det er nikotin og tjære der er de skadelige stoffer. Nikotin skaber afhængighed og mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende.
Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed mest. Den mest kendte følgevirkning af rygning er lungekræft.

Alkohol

Max indtagelse af genstande per uge er 14 for kvinder og 21 for mænd. Vil man passe på sig selv bør man ikke drikke mere end 5 genstande på en aften i byen. Alkohol kan gå ud over såvel vores helbred som vores dømmekraft og evne til at handle.

Hvad er stress

Stress er ikke en sygdom, men en helt naturlig og gavnlig tilstand i vores organisme. Uden stress kunne vi ikke klare situationer, hvor det er nødvendigt at mobilisere ekstra energi. Men stress er kun godt, når der er tale om midlertidige situationer og perioder. Hvis vi ikke får koblet af og perioden bliver permanent, påvirker det vores ydeevne, livskvalitet og helbred i negativ retning.

At koble af

Mange af os er på fra morgen til aften og foretager os flere ting på én gang. Bliver vi ved med det, risikerer vi at denne adfærd bliver uhensigtsmæssig. Én af omkostningerne er at du ikke kan være særlig meget til stede nogen steder og du får sværere og sværere ved at slappe af.

 

Meditation

At koble af og være til stede lige nu og her kan også kaldes at meditere. Det betyder ”at være”. At meditere er et værktøj, som kan anvendes når du vil øve dig i at være til stede i nuet og hjælpe dig selv med at koble af og finde hvile.

Fysisk aktivitet - lægger år til livet

Moderat fysisk aktivitet så som et aktivt fritidsliv, med cykelture, gåture og havearbejde lægger 3-5 ekstra leveår til dit liv. Meget fysisk aktivitet med træning min. 3 gange om ugen eller hårdt fysisk arbejde i fritiden lægger 7-8 ekstra leveår til dit liv. Tankevækkende....

I gang med løb

En løbetur styrker kroppen, klarer hjernen, gør dig frisk og forøger din koncentrationsevne. Løb er absolut en af de bedste motionsformer hvis du vil forbedre din kondition. Hvis dit mål er at tabe dig er løb godt, man forbrænder nemlig en del fedt, når man løber.

 

Du kan finde mere information og vejledning til et sundere liv på vores Sundhedsportal.

 

 

AS3 Work&Care A/S | København - Århus | Telefon 70 22 13 20

info@as3workcare.dk



 

 

 

 


 Til top